Velkommen til Bjerringbro Dykkerklub



Velkommen til Bjerringbro Dykkerklubs hjemmeside. På denne side finder du information om klubben, samt billeder fra klubbens ture m.m. I kalenderen til højre, kan du ud over div aktiviteter i klubben, se de ture klubbens turudvalg har ansvarret for. Ud over disse, er der ture i klubben næsten alle weekender. Dette aftales typisk på den ugentlige klubaften hver onsdag fra kl. 19 i klubbens lokaler.


Danmark har ca. 7000 km kystlinie og er omgivet af både sandstrande med fladt vand, men også dybe skrænter, hvor man kun skal ganske få meter ud før der er mange meter dybt. Fx er det dybeste sted i Lillebælt 81 meter. Derudover er der tusindvis af vrag, hvoraf mange er fra krigen, såvel skibe, ubåde og fly, så der er al mulig grund til at bevæge sig ned under vandet.

Bjerringbro Dykkerklub ligger som navnet antyder i Bjerringbro, men selvom vi ligger langt inde i landet, betyder det ikke at vi ikke dykker så meget, tværtimod. Vi en særdeles aktiv klub, med mere end 30 arrangerede eller improviserede ture hvert år, både rundt i Danmark, men har også flere ture til udlandet.
Da klubben lægger vægt på at der skal være noget for hele familien, er nogle af klubbens ture lavet som familieture, hvor hele familien kan deltage og hvor hyggelig samvær vægtes meget højt.